Statsminister Mette Frederiksen på besøg hos Crossbridge Energy A/S og Everfuel i Fredericia

FREDERICIA.CROSSBRIDGE. Statsminister Mette Frederiksen besøger Crossbridge.

Statsminister Mette Frederiksen var torsdag d. 11. november 2021 på besøg ved Crossbridge Energy A/S, hvor fokus var på fremtidens grønne arbejdspladser i Fredericia samt samarbejdet med Everfuel om det kommende PtX-anlæg

 

Crossbridge Energy A/S har en klar ambition om at være et klimaneutralt raffinaderi i 2035 – det vil gøre raffinaderiet til et skoleeksempel på grøn omstilling, som Fredericia kan være stolte af. En stor del af den vision opnås via samarbejdet med Everfuel om Power-to-X-anlægget HySynergy, som skal levere grøn brint til raffinaderiet.

 

Fra sorte til grønne arbejdspladser i Fredericia

For både Crossbridge Energy A/S og Everfuelvar det på torsdagens besøg vigtigt at fortælle statsminister Mette Frederiksen og borgmester i Fredericia Steen Wrist, at de to virksomheder ønsker at bidrage til den lokale og grønne udvikling.

 

Fredericia skal både i dag og i fremtiden være hjemsted for den grønne omstilling, samtidig med, at de to virksomheder begge ser et ansvar for også at skabe attraktive arbejdspladser i Fredericia, der kan sætte skub på fremtidens grønne løsninger, fx ved at udbygge PtX-anlæg.

 

”Vi beskæftiger i dag +200 medarbejdere, men derudover arbejder mellem 50 og 100  underleverandører på daglig basis for os. Som ringe i vandet skabes der på landsplan op mod 2000 arbejdspladser på grund af raffinaderiets aktiviteter. De arbejdspladser skal der også være i 2035, når raffinaderiet er klimaneutralt. Vi skal turde at være en del af omstillingen for at sikre arbejdspladser i fremtiden og bidrage til at skabe en attraktiv kommune,” siger adm. direktør for Crossbridge Energy A/S Finn Schousboe.

 

At sikre omstillingen af arbejdspladser til fremtidens behov, og fordre den grønne udvikling, er også vigtige mærkesager for borgmester i Fredericia Steen Wrist:

 

”Jeg er stolt på byens vegne, over de kæmpe mål både Crossbridge Energy og Everfuel sætter på vores alles vegne. Det er mål som i den grad rykker på Fredericias samlede målsætninger for klimaet. Samtidig for udviklingen af Fredericia er det afgørende med attraktive arbejdspladser. Derfor følger jeg også samarbejdet mellem Crossbridge Energy A/S og Everfuel tæt, da de netop kan være en del af at skabe fremtidens, grønne arbejdspladser i Fredericia,” siger borgmester i Fredericia Steen Wrist.

 

Tættere på den grønne fremtid end nogensinde før

Besøget gav også anledning til, at Everfuel og Crossbridge Energy A/S kunne præsentere statsminister Mette Frederiksen for det, som bliver det største

 

Everfuel og Crossbridge Energy A/S arbejder nemlig tæt sammen om   HySynergy-projektet, som erdet største af sin slags under opførelse i Europa og bliver i fase I er et 20 MW elektrolyse- og Power-to-X- anlæg. Det er planlagt, at anlægget i fase II udvides til 300 MW i 2025, med mulig udvidelse til 1 GW i 2030.

 

FREDERICIA.CROSSBRIDGE. Statsminister Mette Frederiksen besøger Crossbridge.

HySynergy

 

Etableringen af HySynergy indebærer en betydelig opskalering i produktionen af ​​grøn brint i Danmark, som vil sikre at strøm fra vedvarende energi kan bruges asynkront fra produktionstidspunktet. Den største aftager af grøn brint fra HySynergy bliver Crossbridge Energy A/S, der lægger jord til fabrikken og får en pipeline direkte til anlægget, som sikrer, at den grønne brint hurtigt kan få en mærkbar effekt på det danske klimaregnskab.

 

Pressehenvendelser:

Crossbridge Energy A/S: Torben Øllegaard Sørensen, t.soerensen@frecop.com, +4540779257

Everfuel A/S: Lea Vindvad Hansen, lha@everfuel.com, +4561830205

 

 

Baggrund:

HySynergy er et grønt projektsamarbejde mellem Everfuel, Crossbridge Energy A/S, EWII, TREFOR, Aktive Energi Anlæg, TVIS og ENERGINET og skal skalere produktion og lagring af grøn brint.

 

HySynergys fase II er gået videre til mulig støtte fra det europæiske storskala-projekt om grøn brint, kaldet IPCEI (Important Project of Common European Interest).

 

Om Crossbridge Energy A/S: www.crossbridge.dk

Raffinaderiet har som vision at blive CO2 neutral raffinaderi i 2035. Raffinaderiet producerer mere end 35 % af det samlede danske forbrug af flydende brændstoffer – og eksporterer en tilsvarende mængde til udlandet. Raffinaderiet er Europas mest energieffektive raffinaderi og nummer 3 på verdensplan. Raffinaderiet er Danmarks største leverandør af overskudsvarme til fjernvarme – varme nok til mere end 23.000 husstande – og har logistikken og størrelsen og produktionen til at skalere brugen af grøn brint i Danmark hurtigere end andre virksomheder. Crossbrige Energy A/S beskæftiger ca. 250 medarbejdere.

 

 

Om Everfuel I www.everfuel.com

Everfuel gør grøn brint til nul-emissionstransport tilgængeligt på tværs af Europas, ved at tilbyde konkurrencedygtige brint leverings- og tankningsløsninger. Everfuel ejer og driver infrastruktur til grøn brint, og forbinder hele værdikæden gennem langvarige partnerskaber. Grøn brint er et 100 % rent og grønt brændstof lavet på vedvarende energi, og brinten spiller en afgørende rolle i elektrificeringen af transportsektoren i Europa i en bæredygtig fremtid. Everfuel er en ung og ambitiøs virksomhed med hovedsæde i Herning, og aktiviteter i Norge, Danmark, Sverige, Holland, Tyskland og Belgien. Everfuel er noteret på den norske børs, Euronext Growth, under EFUEL.