Turn Around vel overstået

I weekenden 2. og 3. spril kunne vi lukke turn around ned for denne omgang. Vores anlæg er derfor nu oppe at køre i fulde omdrejninger igen, så vi også fremadrettet kan levere de godt 35% af behovet for flydende brændstoffer, vi normalvis er garanter for.

 

De godt og vel 500 eksterne smede, elektrikere, kranfolk, isolatører, stilladsbyggere og øvrige specialister, som har hjulpet os igennem vedligeholdelsesstoppet, har sikret, at vi igen kan forsyne hjemmemarkedet med de produkter, som sikrer, at folk kan komme på arbejde, i skole eller hvad de nu har behov for af transport.

Samtidig kan vi også notere, at vores leverancer af overskudsvarme til fjernvarme flyder frit igen og også kan det fremadrettet. Det luner jo her, hvor vejret har skiftet tilbage i det kolde og vinterlige.

Der er arbejdet mere end 45.000 timer i anlægget for at fintune det til igen at producere. Altsammen er sket i den måned, vi havde afsat til vedligehold, inklusive op- og kørsel. Det sidste tager ca. en uges tid, når det hele har været lukket ned.

Nu retter vi blikket ind mod alle de nye tiltag, som vi arbejder med for at gøre tingene mere og mere grønne.